Walk & Talk Coaching

Hvorfor vælge Walk & Talk Coaching?

Sæt tankerne fri, hvor der er højest til loftet. Only the sky is the limit, når du bevæger dig i det fri, og en gåtur kan ofte være lige præcis det, der skal til, for at tankerne flyder friere, og løsningerne på dine udfordringer finder vej.

Især, hvis du lufter dine tanker og udfordringer overfor en professionel sparringspartner, en dedikeret coach, som lytter til dig, griber dine tanker og hjælper dig med at finde de løsninger, der er de rigtige for dig.

For mange mennesker kan Walk & Talk Coaching være nemmere at ”gå til” end ’klassisk coaching’, hvor man sidder indenfor og ser direkte på hinanden. Det, at man ikke behøver fokusere på et andet menneske (i dette tilfælde mig), kan for mange virke befriende og mindre ’konfronterende’, så det føles nemmere at mærke sig selv og forblive i kontakt med sit inderste, mens man taler ud og bearbejder det, man taler om under coachingsessionen.

Det er når man går, de store tanker fødes

– Nietzche

Hvordan foregår Walk & Talk Coaching?

Walk & talk Coaching hos mig foregår præcis som al anden coaching – som du kan læse mere om her, på siden om coaching – forskellen er blot, at vi mødes ude og bogstaveligt talt går gennem sessionen.

Vi mødes på et på forhånd aftalt sted, typisk et sted i København, hvor der er enten vand, vegetation eller begge dele.

Som med al anden coaching aftaler vi enten på forhånd eller senest ved sessionens begyndelse, hvad du vil arbejde med under din walk & talk coachingsession, og med udgangspunkt i dette mål går vi så – igen helt bogstaveligt – sessionen igennem.

Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke [kan] gaae fra den”

– Søren Kierkegaard

Hvor længe varer en Walk & Talk Coachingsession
– og hvor langt går vi?

En Walk & Talk coachingsession har en varighed á 1,5 time. Fra vi mødes, til vi tager afsked.

Alt efter gåtempo kan turen vare ca. halvanden til fire kilometer, men vi går hverken længere eller hurtigere, end du har lyst til – og vi spurter under ingen omstændigheder afsted, for alle tankerne, du lufter, skal kunne følge med!

Hvad betyder vejret for Walk & Talk Coaching?

Man siger jo, at der ikke findes dårligt vejr – blot dårlig påklædning. Og om end der er noget om snakken, er det ikke just befordrende for dit resultat af coachingen, hvis du er ved at fryse ihjel eller bliver blæst omkuld af en stiv kuling!

Så nej, vi gennemfører ingen Walk & Talk Coaching, hvis det står ned i stænger, der er isslag eller snestorm, men ved let regn, gråvejr, sne eller hedebølge, holder vi os til det, man siger, klæder os på efter vejret og gennemfører den aftalte Walk & Talk Coachingsession.

En gåtur er den bedste medicin

– Hippokrates

 

Vil du ha’ gåtur og coaching?

Lyder det som noget for dig, at slå to fluer med et smæk; komme ud i den friske luft og blive coachet godt igennem? Så kontakt mig i dag og lad os aftale, hvor og hvornår vi mødes til din første Walk & Talk Coachingsession.